• Gratis fragt
  • Prisgaranti
  • Hurtig levering
  • Fuld returret

Handelsvilkår

Handelsvilkår for handel på www.trendybags.dk

 

Indledning

trendyBAGS.dk ejes og drives af Baggi A/S, CVR-nr. 30527127 (herefter ”trendyBAGS.dk), Stenhuggervej 10, 5230 Odense M, telefon: 31 450 250, email: info@trendybags.dk.

Disse handelsvilkår finder anvendelse på køb af varer på trendyBAGS.dk til levering i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.

 

Priser

Alle opgivne priser er inklusive moms og angives i danske kroner. Den gældende pris er den, som på dagen for bestillingen er angivet på hjemmesiden ud for den pågældende vare. Ved bestilling kan du se den samlede pris inklusive moms, afgifter og eventuelle fragtomkostninger.

 

Bestilling og betaling

trendyBAGS.dk er åben 24 timer i døgnet, og du kan derfor næsten altid handle. Det kan dog ske, at vi lukker butikken grundet vedligeholdelse. Du kan kun foretage køb, når butikken er åben og tilgængelig.

For at handle på trendyBAGS.dk skal du være fyldt 18 år og i besiddelse af gyldigt betalingskort, som vi accepterer. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog alligevel købe varer, hvis du har indhentet din værges accept eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.

Du vælger de varer, du vil købe, og lægger dem i ”indkøbskurven”. Du kan helt frem til selve bestillingstidspunktet rette i indholdet af indkøbskurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne.

Eventuelle ekstra betalinger for fx fragt og betalingskortgebyrer vil først blive udregnet, umiddelbart inden du er klar til betale.

Når du er klar til at bestille, klikker du på ”gå til kassen”, hvor du indtaster dit navn, adresse, e-mail, tlf.nr., betalingsform og vælger leveringsform.

Du kan ændre indhold i indkøbskurven helt frem til, du bekræfter dit køb ved at trykke på knappen ”Bestil og betal”. Herefter går din ordre videre til trendyBAGS.dk.

Du kan benytte følgende betalingskort på webshoppen:

  • Dankort, Visa/Dankort
  • Mastercard, Maestro, American Express.

Der pålægges ingen gebyrer ved betaling.

trendyBAGS.dk anvender en betalings-gateway fra Quickpay. Kommunikationen med denne betalingsløsning er testet af Nets og andre kortudstedere og kortindløsere. Alle kortdata sendes krypteret, så dine oplysninger er sikrede.

Vi trækker først pengene på din konto, når de bestilte varer er afsendt fra vores lager.

 

Kvittering for modtagelse af bestilling og ordrebekræftelse

Når du har bestilt en vare hos os, modtager du en kvittering for vores modtagelse af din bestilling. Der er imidlertid først indgået en bindende købsaftale, når du har modtaget en ordrebekræftelse fra os.

 

Levering

På trendyBAGS.dk er der gratis levering, når du vælger levering uden omdeling, uanset hvor meget du bestiller, og levering foretages altid med Post Danmark.

Levering sker udelukkende til adresser i Danmark. Vi leverer ikke til oversøiske og udenlandske modtageradresser (inkl. Grønland og Færøerne).

 

14 dages fortrydelsesret

Når du handler på nettet og hos trendyBAGS.dk har du normalt 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan meddele os, at du fortryder købet og derpå returnere varen til os.

Nogle varer er ikke omfattet af fortrydelsesretten, og det vil fremgå i bestillingsforløbet.

Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag. Du må efter modtagelsen alene håndtere varerne på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på.

For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du ved en utvetydig erklæring give os meddelelse herom senest 14 dage efter modtagelsen af varen. Du kan benytte denne standardfortrydelsesformular www.trendyBAGS.dk/returformular, hvis du ønsker at fortryde dit køb.

 

Returnering

Hvis du fortryder købet, skal varerne tilbageleveres til:

trendyBAGS.dk
Stenhuggervej 10
5230 Odense M
”Fortrydelsesret”

Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.

Du skal selv betale udgifterne ved tilbagelevering af varen, når du fortryder.

VIGTIGT
Vi forventer, at du afsender varerne hurtigst muligt efter, du har givet besked om fortrydelse, og du skal sende dem retur senest 14 dage efter, du har fortrudt.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Dokumentation for dit køb samt returformular
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller anden dokumentation for dit køb. Derudover vil det lette ekspeditionen, såfremt du vedlægger en udfyldt returformular, som du finder her www.trendyBAGS.dk/returformular.

 

Tilbagebetaling

Når vi modtager varen, tjekker vi den, og du får tilbagebetalt det beløb, du har indbetalt til os ved købet.

Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som du betalte købet med. Har du fx betalt med kort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, du brugte ved købet.

BEMÆRK
Du kan miste dit købsbeløb, helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet, fordi

  • du reelt har taget varen i brug,
  • den er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den,
  • du har håndteret varen på anden måde, end det var nødvendigt, for at du kunne fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på

 

Reklamation - Hvis der er noget galt med varen

Dit køb af omfattet af købeloven, herunder mangelreglerne. Det betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal kontakte os indenfor ”rimelig tid”
Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Vi anbefaler, at du reklamerer så hurtigt som mulig, og inden for 2 måneder efter fejlen blev opdaget.

Du kan reklamere ved at kontakte os via mail til reklamation@trendyBAGS.dk eller telefonisk på 31 450 250.

Afhængig af den konkrete situation vil du modtage de videre instrukser.

Varen skal sendes til:

trendyBAGS.dk
Stenhuggervej 10
5230 Odense M
”Reklamation”

Når du returnerer varen, bedes du samtidig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er. Brug gerne vores reklamationsformular, som du kan finde her www.trendyBAGS.dk/returformular. Det er ikke et krav, men det letter vores sagsbehandling, og minimerer ekspeditionstiden for reklamationen.

Ved berettiget reklamation refunderer vi rimelige fragtomkostninger
Er reklamationen berettiget, refunderer vi naturligvis dine rimelige fragtomkostninger til at sende varen retur til os. I modsat fald skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder vores fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse.

Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne indtil vores modtagelse. Gem derfor postkvittering inkl. oplysning om fragtomkosninger samt evt. track and trace nummer.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

 

Persondata

For at kunne handle på trendyBAGS.dk skal du som minimum oplyse:

  • Navn
  • Adresse
  • E-mailadresse
  • Telefon/mobilnummer


Ovenstående data bliver gemt med oplysninger om, hvilke varer du har købt, i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, oplysningerne vedrører, jf. bogføringslovens § 10, hvorefter oplysningerne slettes.

Har du oprettet et login til at kunne foretage selvbetjening hos os, vil dine personlige oplysninger samt ordreinformationer dog ikke blive slettet, med mindre du beder os herom.

Oplysninger videregives eller sælges ikke til tredjepart, medmindre dette sker i forbindelse med en omstrukturering eller et helt eller delvist salg af virksomheden. Eventuel videregivelse i sådan situation vil ske i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondatalovgivning.

Som kunde har du mulighed for indsigt i vores registrering af data om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne om dette i lov om behandling af personoplysninger og henvendelse i forbindelse hermed rettes til trendyBAGS.dk via e-mail kundeservice@trendyBAGS.dk.

 

Cookies

Ved at benytte trendyBAGS.dk accepterer du, at vi bruger cookies. En cookie er en lille datafil, som vi lægger på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren. En cookie er ikke et program og indeholder ikke virus.

Ønsker du at læse om, hvilke cookies der bruges på www.trendyBAGS.dk, samt hvorledes du sletter cookies så klik her http://trendybags.dk/Kundeservice/Persondatapolitik.aspx

 

Ansvarsbegrænsning

trendyBAGS.dk kan i intet tilfælde gøres ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader, herunder men ikke begrænset til driftstab, avancetab, krav fra tredjemand og/eller beskadigelse af data.

trendyBAGS.dk er ansvarlig for produktansvar i henhold til produktansvarsloven. Du er forpligtet til uden ugrundet ophold skriftligt at meddele trendyBAGS.dk, såfremt der er opstået en produktansvarsskade, eller at der er fare for, at en sådan skade vil indtræde.

Force Majeure
Hvis der opstår en ekstraordinær situation, der er udenfor trendyBAGS.dk’s kontrol, og som efter købeloven må anses som force majeure, bliver trendyBAGS.dk’ forpligtelser suspenderet i det tidsrum, den ekstraordinære situation varer.

Trykfejl/tastefejl
Vi tager forbehold for trykfejl/tastefejl, leverandørernes prisforhøjelser, prisfejl, moms- og afgiftsændringer, udsolgte / udgåede varer, leveringssvigt fra vores leverandører og force majeure.

 

Oplysning om klagemuligheder

En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse info@trendybags.dk.

 

Vent venligst ...

X

Du har lagt et produkt i kurven.
Følgende produkter kan have din interesse.

  1. Protector 225 ml
  2. Leather Lotion